KVINDER & KRISTENDOM

 

 Der er plads til et par nye medlemmer. Var det noget for dig? 

Kvinder & Kristendom er en gruppe på ca. 12 kvinder, der mødes ca. Hver 6. Uge. Vi mødes for at tale om tro, etik, åndelig indsigt, glæder og sorger.

Det er ikke en studiekreds men vi har ofte et ”aftenens emne”, som eksempelvis skyld, skam, trøst, bøn, sorg, glæde m.m. Der er en uformel stemning og frit ord. Medbring gerne strikketøjet også.

Aftenen slutter med en kort andagt.

 

Vil du høre mere om Kvinder & Kristendom, så kontakt kirkens kontor på tlf. 58 50 54 80.

 

 

 

AFTENSANG OG KIRKEGRYDE

Et tilbud til alle om en hyggelig aften fire torsdage i efteråret, hvor der ikke nødvendigvis sker noget særligt, men hvor vi hygger os med at synge sammen og spiser lidt god mad.

Torsdag d. 17. august: Folkedans

Torsdag d. 7. september: Kherwara Missionen

Torsdag d. 26. oktober 

Torsdag d. 16. november 

 

Kirkegryde: kr. 40,- . Børn under 18 spiser gratis. Drikkevarer kan købes.

Tilmelding på tlf. 58 55 54 12 mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 (senest mandagen før) eller efter gudstjenesten om søndagen. NB! Billetter hentes på kirkekontoret, senest mandagen før. 

 

 

 

Menighedspleje

Antvorskov kirkes menighedspleje samler i årets løb penge ind. Pengene går bl.a. til julehjælp og konfirmationshjælp. Menighedsplejen samler også brugt konfirmationstøj ind.  

Herudover indgår kirken i den fælles menighedspleje for Slagelses bykirker. Sammen driver de cafeen Stedet i Herrestræde (fra august 2017). Kig gerne forbi.

Læs mere om hvad menighedspleje er nedenfor: 

Kirkelig læsekreds

 Læs fire gode bøger og del dine læseoplevelser med andre. Se en filmatisering (i foråret 2018) af en af de læste bøger og sammenlign! Alle aftener er torsdage kl. 19-21 i Pakhuset, Sct. Mikkels Kirke. Pris: 20 kr for kaffen og hjemmebagt kringle.

Efterårets program:

19. oktober:  Aldous Huxley: ”Fagre nye verden”

30. november: Franz Kafka: ”Forvandlingen”

 Læsekredsen ledes af Finn Gjetting. Hvis du ikke har været med før, bedes du kontakte Finn Gjetting (tlf. 26 82 77 70 eller e-mail:  gjettingfinn@gmail.com).

FORBØN OG STRIK

(billederne herover er kun mønstermodeller og ikke færdiggjorte servietter, der har en helt anden finish)

 

Dåbsservietter

I kirker i udlandet er det meget almindeligt, at kvinder samles til forbøn. Og det er lige så almindeligt, at det sker med et håndarbejde i hænderne. Det kunne fx være en forbønsgruppe, der broderer eller strikker kirkens dåbsservietter. Det helt særlige ved at bruge disse servietter er, at de er fremstillet under bøn. Den der strikker eller broderer, beder imens for det barn/den dåbskandidat, der en dag vil modtage servietten. Og den strikkende beder og mediterer samtidigt også over sig selv som kristen. Det er ideen med denne type af dåbsserviet. På dåbsdagen vedlægges servietten en lille skrivelse med en af bønnerne, når den udleveres til dåbskandidaten. 

Vil du strikke med? 

Læs mere her  og se både en praktisk og åndelig vejledning. Eller kontakt helle Viuf på hev@km.dk

 

 

 

 

 

 

 

BIBELSKOLE FOR VOKSNE MÆND

 Mandag 9. oktober kl. 19.00-21.00.

Efterårets tema bliver: Meningen med livet? Vi tager udgangspunkt i bogen: ”Meningen med livet - otte svar og en hulens masse spørgsmål” af Christoffer Boserup Skov, forlaget Mind Space 2017.

Vi mødes i Antvorskov Kirke. Vel mødt!

Søren H. Sørensen