Hjørnet til eftertanke

 

Spørg os om tro

Har du spørgsmål om kristentro, bibel, liturgi og andet, der har med kirke at gøre, så spørg os gerne. 

Skriv til Helle Viuf på mail hev@km.dk og du får svar så hurtigt som det vil være os muligt. Nogle af spørgsmålene vil vi lægge op her, så andre kan have glæde af dem. 

Alle vil være anonyme. 

Spørg os om tro

Læs en prædiken

Her kan du læse prædikener skrevet af kirkens præster

Bente Viuf:  Helligtrekongersdag

Helle Viuf 4. søndag i advent

Helle Viuf 16. søndag i trinitatis

Sygehuspræst Bente Viufs hjemmeside

Sygehuspræst Bente Viuf har en hjemmeside, hvor hun skriver om stort og småt. Her kan du både læse nogle af hendes universitetsopgaver og finde salmer, som Bente har skrevet. 

Find den via linket her

Sognepræst Helle Viufs hjemmeside

Her kan du også læse stort og småt af forkyndende karakter. Her findes også nogle af hendes opgaver fra universitetet samt masteropgaven "Sorgen man ikke taler højt om".

Find den via linket her

 

HER KAN DU FINDE FORSLAG TIL DIN DAGLIGE ANDAGT HJEMME SAMT LÆSE OM KIRKEÅRET

 

GAVER I MØRKET - ÅRETS ADVENTSKALENDER - LÆS DEN HER VED ET KLIK PÅ BILLEDET

Menighedspleje - Kristi krop

Menighedspleje – Kristi krop

 

Menighedspleje har været en hjertesag for os begge i mere end 20 år.

Hvad er menighedspleje? Selve ordet menighedspleje er måske ikke nemt. Det skal næsten altid forklares. Hvem er menigheden? De, der kommer til gudstjeneste? Eller alle der bor indenfor sognegrænsen? Måske de, der pendler ind i sognet for at arbejde inden de pendler hjem igen? Eller er det de særligt hellige? Ja, det er menigheden, vil vi sige.

Men hvad så med plejen? Hvilken pleje? Nu bliver det svært, for det kommer an på så meget.

Bente skrev i en artikel i Samvirkende Menighedsplejers blad ”Sammen” i 1998, at ”det er at være Kristi Krop – at være de øjne, der ser, de hænder, der rækker ud, og de fødder, der går hen til den, der har behov for det.

”Der er en tendens til at tænke meget firkantet når det gælder menighedspleje,” skrev Bente i artiklen tilbage i 1998. Vi vil påstå, at det stadigvæk gælder. Ligesom mange øvrige aktiviteter i kirken bliver menighedspleje nemt fastlåst i bestemte rammer. Og mange steder får man oprettet menighedsplejearbejde uden først at have undersøgt til bunds om der reelt er behov. Måske gælder det også vores eget menighedspleje-arbejde her i sognet/sognene? Fordi noget er succesfuldt i ét sogn betyder det ikke, at man kan kopiere det og få succes med det i et andet.

Hvad vi finder uhyre vigtigt er, at menighedspleje omfatter hele sognemenigheden. Det gælder også børn og unge! Minikonfirmand og konfirmationsforberedelse er ikke nok! Det er ikke mange sogne, der tager den udfordring op. Vi overlader det til de uniformerede korps. Derfor vil vi gerne slå et slag for at menighedspleje får større fokus på børn og unge.

Også de mange åndeligt søgende er en helt særlig menighedsplejeopgave.  

Menighedspleje er uophørligt at have blik for det svage. Og her er det langt fra nok at tænke ”den socialt svage”, som vi har tendens til at rette fokus mod i det diakonale og menighedsplejende arbejde. Menighedspleje er også at have blik for det svage. Der er mange svagheder rundt omkring os.

Menighedspleje er ikke at ville gøre noget for nogen men gøre noget sammen med nogen. Det kræver ægte engagement i sin næste.

Engang havde nogle blik for at spædbørn behøvede nærende kost og herudfra etablerede Samvirkende Menighedsplejer i begyndelsen af 1900-tallet børneplejestationer, der udleverede mælk til mødrene, så de selv fik næring til amningen.  Det blev fremhævet at også ugifte mødre var velkomne da (citat):

man (red: Samvirkende Menighedsplejer) med glæde ser, at ugifte Mødre gøre alt for at holde Barnet til Brystet… de blive derved knyttede til Barnet, hvilket ofte vil have stor Betydning for deres senere Livsførelse”, (citat slut, Dr. Asmund fra SM).

Menighedspleje er ufatteligt mange ting og vi må have blik i alle retninger.