ANTVORSKOV KIRKE

 

Antvorskov Kirke

Agersøvej 86B

4200 Slagelse

Tlf.: 5850 5480

 

Kirken er almindeligvis åben hverdage fra kl. 9 - 13

 

Kirkekontorets åbningstider:

mandag kl. 9-12  

onsdag kl. 12-17  

fredag kl. 9-12

 

 

 

 

 

 

DAGLIG ANDAGT

 

Her kan du finde salmer og tekster til daglig andagt hjemme:

 

Hør en salme her  

Hør dagens ord her

Læs en bibeltekst her 

 

Læs en prædiken eller refleksion fra en af kirkens præster her:

 

Bente Viuf:

refleksion over tålmodighed her

 

Prædikener:

Helligtrekonger her

 

Helle Viuf:

reflektioner over stort og småt her

 

Prædikener: 

19. søndag i trinitatis her

8. søndag i trinitatis her

1. søndag i trinitatis her

2. pinsedag her

 4. søndag i advent her

Juleprædikener her

 

Sine Sofie Sørensen: 

 

Christina Ørskov Christensen:

 

 

 

 


 

MENIGHEDSRÅDSMØDER 2017

 

 

Torsdag, d. 19. januar kl. 17.30

Torsdag, d. 16. februar

Torsdag, d. 16. marts

Torsdag, d. 20. april

Alle møder er offentlige og begynder kl 19.00 hvis ikke andet er anført.

 Så mød blot frem og lyt med.

 

Vel mødt! 

 

 

 

SE, HVEM DER KOMMER I MENIGHEDSRÅDET

Den første søndag i advent, kirkens nytårsdag, træder det nye menighedsråd i funktion for de kommende fire år. Se, hvem menighedsrådet består af her:

 

VI STØTTER OGSÅ

 

HELLIGTREKONGERSTIDEN

Det er Helligtrekongersaften 5. januar og det betyder, at nu slutter juletiden og vi går ind i Helligtrekongerstiden. 

Læs mere her om kirkeåret og helligtrekongerstiden.

Du vil også kunne læse et par prædikener hen ad vejen. De vil være at finde via link i venstre side men først når de har været holdt. 

DÅBSJUBILÆUM 2017

Familiegudstjeneste – og dåbsjubilæum

Søndag d. 29. januar kl. 10.00

 

Så er det tid til kirke i børnehøjde!

 

Kom og vær med til en festlig formiddag med sang,

musik, fortælling og glade børn.

 

Denne dag fejrer vi nemlig også dåbsjubilæum for alle børn, der er døbt i Antvorskov kirke i 2011 og 2012.

 

 

Efter gudstjenesten er der saft og boller.  

Alle er velkomne!  

GODT NYTÅR, KÆRE MENIGHED!

Ny begyndelse - igen!

Nytår! Så tænker mange af os på nytårsforsætter, tror jeg.

De allerfleste forsætter går på noget kropsligt, såsom rygestop, slankekur, motion og mindre stress. Det er fint. Ikke et ondt ord om sådanne forsætter. Men vi er også ånd. Krop og ånd.  Måske skulle de kropslige ledsages af nogle mere åndelige af slagsen.  

Et af mine nytårsforsæt skal  - igen - være ydmyghed. Ydmyghed er tilbageholdenhed, at være tilfreds med det man har. For selv om græsset kan synes grønnere hos naboen, skal det altså alligevel slås. Ydmyghed er også at søge Gud før sig selv. Det er Gud, der både kan og vil vejlede os igennem hverdagen og livet. Søg først Gud og bed om vejledning og støtte.

Verden har brug for at vi viser ydmyghed. Ydmyghedens modsætning er grådighed. Grådighed er med god grund en af dødssynderne. Det er den fordi grådighed snylter på det gode. Verden har brug for, at vi deler jordens ressourcer. Det kræver tilbageholdenhed - ydmyghed - fra os, der har i overflod. 

Vi skal til at stille os selv og hinanden spørgsmål som: Hvor stor bolig behøver vi? Hvor meget tøj i skabet skal der være?  Skal sommerferien gå til Australien eller kunne det være en cykelferie i Jylland? Skal vi smide mad ud hver uge? Kunne vi ikke være mere ydmyg og investere det sparede hvor der virkelig er hjælp behov? Verden over sulter børn og dør af sult og forurenet vand dagligt.  Mange kunne bruge lidt af vores overflod. Mange organisationer kunne bruge vores (økonomiske) støtte. 

Ydmyghed er en øvelse i at leve i lyset af Guds nåde. Og lade Guds nåde være os nok. Vær ydmygt taknemmelig for hvad Gud har givet. Lad os ydmygt selv give videre. 

Så vil vi snart mærke, hvilken fred i både krop, sjæl og ånd det giver os. Der findes en talemåde, som er værd at fremhæve her: Liden tue kan vælte stort læs. Derfor betyder det noget, hvad vi gør og hvordan vi lever.

 

Rigtigt godt og velsignet nytår, kære menighed!

Helle Viuf 

 

 

 

 

 

 

Julemorgen

– findes der noget skønnere? Huset derhjemme ligger lidt i ruiner; der er rester af andesteg og måske ris a la mande, hvis den ikke allerede er spist af ris- elskerne. Der er noget hemmelighedsfuldt dejligt ved denne morgen. Ikke alle kan forstå det. For selv om dagen for mange er dagen derpå, så rummer julemorgen noget helt særligt, en helt ny begyndelse. Et trin op. Først nu er det egentlig jul. I lang tid har vi gået rundt og sagt til hinanden God jul. Og Selvfølgelig har vi da ønsket en god jul for hinanden og for os selv, men vi ved godt inderst inde, at vi ønsker os mere end det. Vi ønsker os at få en glædelig Jul. En glædelig jul er noget helt andet end en god jul. En glædelig jul er dér, hvor julen når ind under huden og får hjertet til at banke. Det kan ske når vi kommer i julestemning over de mindste ting, hører en elsket julesalme, ser noget der minder os om vores barndom, husker os på hvordan vi selv var som børn. Husker at der var noget særligt på færde. I mellemtiden har vi måske glemt det? Eller druknede det i gavepapiret; gik det højtidelige i aftes til i kulørte lamper og diskussioner. Glemte vi, at julen skal være glædelig og fredfyldt? Så er det nu tid til at huske. Huske den glædelige jul. Men det kræver, at man forsoner sig med Gud og hver mand.  Med Gud over det liv, man faktisk har fået, med hver mand fordi bitterhed eller vrede kun fører ud i mørket. Julen kan måske, blive god, hvis man stædigt holder fast på sit og sin ret til at være bitter, ked af det eller fornærmet og vred, men den kan aldrig blive glædelig.  Det kan Julen kun blive hvis kærlighed og tilgivelse kommer til. Gud ved hvordan det kan være fat med os, og derfor sender han velsignet bud: fred over jorden, menneske fryd dig, os er en evig frelser født! Julen skal minde os om, at vi ikke er herrer over livet selv om vi kan meget; huske os på at vi altid lever i et skæringspunkt mellem liv og død, men aldrig, aldrig skal være uden håb. Som englen sagde: I skal ikke være bange. I dag har I fået en frelser. Det er Kristus, og han er født i Betlehem. Disse ord er ikke bare ældgamle, for nogen dejlige og for andre halvglemte ord til hygge julemorgen, de er selveste glædens kilde! Gud giver os velsignet bud: At vi er og forbliver Guds elskede børn. Derfor kan vi trygt sige til hinanden i dag: 

 

Glædelig Jul!

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!(Luk.2,8-14)

 

Glædelig jul!

Bente Holm Viuf

 

 

 

Får vi julen i hus?

 

Så er vi fremme ved juleaften igen. Den kommer bare helt af sig selv år efter år, når det igen er tid. Det er en travl tid. meget skal nås for at få julen i hus. "Når vi det mon?", har mange sikkert tænkt. Når vi det? Sådan har Maria og Josef formentlig også tænkt, da de begav sig på vej til Betlehem. Når vi det inden fødslen? De nåede ikke tilbage til Nazaret, men de nåede til Betlehem. Det går ikke altid som vi kunne have tænkt os. Guds timing er ofte anderledes end hvad vi tænker os og kunne ønske os. Vi vil nemlig helst selv bestemme hvornår tingene skal ske. Vi planlægger som aldrig før; alt det vi skal nå i hverdagen, i ferien, i karrieren, i livet. Og vi laver aftaler og projekt-kalkuler for stort som småt. Langt ud i fremtiden planlægger vi.  Vi går til coach, der spørger: hvor vil du gerne være med dit liv om 30 år? Som om det var op til os at bestemme det!

Evangeliets ord mens de var dér kom tiden gælder nemlig også vores liv: Og mens vi var dér -  lige midt i livet, lige ved at nå frem som planlagt, lige godt i gang - kom tiden.  Lige dér skete det, at ægtefællen fandt en anden, at fyring bremsede karrieren, at sygdom satte en stopper for livet. Vi gik og troede, at vi skulle blive gamle sammen, at vi skulle blive chefer, at vi skulle blive 100 år. Men vi nåede det ikke! Livet er krævende. Livet kræver os. Ingen af os ved hvad i morgen indeholder. Vi ved kun, hvad vi kunne tænke os, at i morgen indeholdt. Vi er nemlig ikke herre over tiden. Alligevel taler vi om tiden som om den var vores egen. Vi taler om alt det vi skal nå for at få julen i hus.  Vi ved aldrig hvilke tider vi går i møde. Så lad være at imødegå tiden. Lad tiden komme til jer. Det er evangeliets pointe. Guds tid går ikke. Den kommer. Så lyt nu til evangeliet. Det kommer med nye tider til os. Livets hellige øjeblikke kommer til os. Se på julens ikon. Ret blikket mod Betlehem. Se det nye liv kommer til jer.  Det er evangeliets budskab. Det er julens budskab: Gud kommer ind i vores lineære tid med sin cirkulære tid, evigheden. Så I har masser af tid for Guds hellige øjeblikke kommer igen og igen til jer. Guds tid går ikke. Den kommer os i møde. Bliv hvor I er. Slå jer ned. Lad tiden passe sig selv. Livet kommer til os, hvis vi overlader til Gud holde styr på tiden.  Vi, der tror det, at Gud kommer som Kristus for tid og evighed, har fået den største gave. Vi har allerede del i hellig tid, evigheden. Det er Guds gave til os. Kristus, nyt liv i evighed.

Helle Viuf

 

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas, kap. 2: 

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by. Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

 

ALLEHELGENSTIDEN

Se, jeg gør alting nyt!

Til Allehelgen er der en helt særlig åben forbindelse mellem himmel og jord.

Det er tid til at mindes

Tid til at takke

Tid til at forsone sig

Med sine nære og kære

levende og døde

Med sig selv

Med Gud. 

Allehelgen fortæller os, at vi skal sørge for at få vores kære døde rigtigt ”på plads”, så vi kan finde fred med både dem, os selv og døden. De dødes rigtige plads er i vores hjerte og vores minder, omgivet af barmhjertighed og tilgivelse og taknemmelighed, og det er i himlen hos Gud.

Nogen bliver levende ”begravet” af deres slægtninge eller selvbegraver sig og afdøde kære kan vi give lov at husere i årevis efter de fysisk har forladt denne verden.  Det kan skræmme nogen og derfor holder de Halloweenfest i håb om at skræmme de spøgende, der hjemsøger dem, bort til det hinsides. I stedet for at lade døden skræmme, giver Allehelgen en mulighed for at lade sig fylde med den dybeste fred. Trods dødens realitet kan vi takke for alt hvad verden har fået gennem vores nu afdøde. Vi kan mindes dem og vi kan forsone os med dem. Det er aldrig for sent. Lad Gud bringe dit ønske om forsoning frem til den du har mistet og ikke nåede at forsone dig med. 

Allehelgen er også en tid til at sørge. Sørge over alle tab i livet. Ikke blot de tab døden har bragt os. Ingen tab kan sammenlignes og kaldes værre end andre. Kun du selv (og Gud) ved og forstår hvor tung din sorg er. "Vær du mig nær", skal vi synge til Allehelgs gudstjeneste. For det er vores bøn: Vær os nær, Gud, i liv og i død. Til Allehelgen vil vi samle os i kirken med det til fælles, at vi har mistet og nu sørger. Vi gør det i Guds nærvær og lægger alt det tunge i os over til Kristus, så Han kan bære med på det og være vores trøst i sorgen.

Vores kristne tro er, at vi følger vores kære så langt vi kan, og det er til livets grænse, men på den andens side kommer én os i møde og tager over. Det er Herren Kristus. 

 

Helle Viuf

 
 
 
 
 
 
 
 
 

    GUDSTJENESTER 2017

     

     

     15. januar kl. 10.00

    2. søndag e Helligtrekonger

    v. Sine Sofie Sørensen

     

    22. januar kl. 10.00

    3. søndag e Helligtrekonger

    v. Sine Sofie Sørensen

     

    29. januar kl. 10.00

    4. søndag e Helligtrekonger

    Dåbsjubilæum og familiegudstjeneste

    v. Christina Ørskov Christensen

    Læs mere her 

     

    1. februar kl. 19.00

    Kyndelmisse

    v. Helle Viuf

     

    5. februar kl. 10.00

    Sidste søndag i Helligtrekonger

    v. Helle Viuf

     

    12 februar kl. 10.00

    Septuaginta søndag

    v. Sine Sofie Sørensen

     

     19 februar kl. 10.00

    Seksagesima søndag

    v. Helle Viuf

     

    22. februar kl. 19.00

    Aftengudstjeneste

    v. Helle Viuf

     

    26. februar kl. 10.00

    Fastelavnssøndag

    v. Sine Sofie Sørensen

     

    5. marts kl. 10.00

    1. søndag i fasten

    v. Sine Sofie Sørensen

     

    12. marts kl. 10.00

    2. søndag i fasten

    v. Helle Viuf

     

    19. marts kl. 10.00

    3. søndag i fasten

    v. Sine Sofie Sørensen 

     

     

    26. marts kl. 10.00

    Midfaste

    v. Helle Viuf

     

     

     

    Kirkebil 

    Har man vanskeligt ved at komme til kirkens gudstjenester og kirkelige arrangementer, kan man køre gratis med kirkebilen. Ring til DanTaxi på tlf. 58 53 53 53 


    senest lørdag kl. 12 (afbestilling senest lørdag kl. 12) til gudstjenesten søndag. Til andre arrangementer senest dagen før kl. 12 (afbestilling på selve dagen senest en time før). 

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    VI SØGER FRIVILLIGE

     

     

    Til kirkens mange arrangementer, aktiviteter og gudstjenester søger vi frivillige.

     

    Kunne du have lyst til at give en hånd med, og kunne du tænke dig at indgå i en social sammenhæng med andre frivillige samt kirkens personale? Eller kender du en, der kunne?

    Kontakt kirkens kontor for yderligere information.

    Der vil hen ad vejen blive arrangeret både kurser og oplæring for de frivillige.