Nu vil jeg fortælle om vores lille pilgrimsfærd til Antvorskov klosterruin.

Det blev en fantastisk god pilgrimstur, ikke mindst på grund af det vidunderlige vejr. 

Trods Royal Run, sommerhus med familien, frokoster med sild og snaps og andre traditionelle aktiviteter i Pinsen, var der 15 sognebørn, der var mødt op til pinsefejring.

I kirken hørte vi om Pinsens under, som er Helligåndens komme over apostlene. Vi hørte om, at apostlene sad indendørs og savnede deres mester, Jesus, der nu var faret til himmels. Men Gud Herren lod dem ikke være alene om det hele og sendte Helligånden over dem, så de nu kunne tale forskellige sprog samt udføre mirakler og undere. Efter apostlene havde lært af Jesu undere og forkyndelse, fik de med Pinsens ånd mod til at gå ud i verden og forkynde om Jesu liv og lære. Og  kristendommen voksedes ig ud af jødedommen. Lidt moderne sagt kan vi kalde Pinsen for kirkens fødselsdag.  

Så sang vi nogle dejlige salmer, og den lille trækvogn blev fyldt med kirkekaffe og småkager. 

På vor vandring til Antvorskov klosterruin, stoppede vi op og hørte små uddrag fra Bibelen. Midt på turen bad jeg også pilgrimsvandrene om at gå i stilhed og tænke over de små passager fra Bibelen. Det kan for nogle være en anelse grænseoverskridende at gå i stilhed, især hvis man ikke har prøvet det før. Men jeg må sige, at deltagerne var gode til det, selv den lille pige på 10 år der var med og som gik med sine forældre. 

Da vi nåede frem til ruinen, fortalte vores menighedsrådsformand Vita Friis kort om klosterruinen, som blev grundlagt ca. 1164 af kong Valdemar 1. den Store og blev johanniterordenens førende kloster i Norden.

Derefter delte vi brødet og vinen og holdt nadver i det fri. Vi skyndte os at drikke kaffen, for chokoladen på småkagerne var begyndt at smelte i pinsesolen. Efter en rum tid med dejligt fællesskab og snak, gik vi tilbage til kirken og sluttede af ved kirkedøren, hvor vi sang sidste vers af salmen ”Herre, du vandrer forsoningens vej” af Holger Lissner:

Herre, du viser os Himmelens vej, den, som os fører til livet. Målet er Himlen, men jorden vor vej. Selv går du her ved vor side. Vis os da vejen, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den!

Tak for en rigtig skøn pilgrimstur med sol, varme og hellig ånd.