Sankta Lucia

13. december er Lucia dag. Ifølge traditionen var det den dag, Lucia døde for sin kristne tro i år 304 på Sicilien. Historien fortæller, at Lucia gav mad til forfulgte kristne. Hun gik ud om natten med hænderne fulde af mad, og for at kunne se i mørket havde hun en krone af lys på hovedet. Historien fortæller også, at Lucia mistede sine øjne. Enten fordi de blev stukket ud, som en del af den tortur Lucia måtte igennem, før hun døde. Eller fordi hun selv rev dem ud, for ikke at se det bordel, hun skulle sendes til som straf for sin kristne tro. Lucias kendetegn er et billede af to øjne på en bakke. Øjnene er både Lucias øjne, men også troens øjne, der kan se noget andet end det, som verden umiddelbart ser.

Luciadag var ifølge den julianske kalender årets korteste dag. I år 1700 skiftede vi kalender til den gregorianske kalender, og så blev den 22. december årets korteste dag.

Julekrybbe

Verdens første julekrybbe blev skabt af Frans af Assisi i 1223. Historien fortæller, at Frans holdt midnatsgudstjeneste i en lille kirke og lod dem, der kom til gudstjenesten være en del af historien. Der var på forhånd en okse og et æsel, der var hø og halm. Menigheden spillede engle, der sang, og hyrder på marken. En var Josef, en anden Maria og i krybben havde Frans lagt en dukke, der skulle forestille Jesusbarnet. Under gudstjenesten løftede Frans af Assisi dukken op, og for de troendes øjne blev dukken et levende barn.

At tro er at se det, der ikke umiddelbart kan ses, og stole på, at det er rigtigt.

Vi kan så meget i dag. Vi kan fikse og forklare det meste. Men vi glemmer let, at vi ikke kan skabe et liv, at livet er helligt og en gave. I sprækkerne af det vi ved, aner vi, at Gud er. Tro er at lade sprækkerne stå åbne og at lade sig smitte af det, der er bagved.

Glædelig jul!

Sine Sofie Sørensen