Provstiudflugt til Agersø og Bangkok

Provstiudflugt til Agersø og Bangkok

Provstiudflugt til Agersø og Bangkok

# Nyheder

Provstiudflugt til Agersø og Bangkok

Sommerudflugt til Agersø og Bangkok – søndag den 23. august!

Agersø Kirke og Folkekirkens Mission, Slagelse Provsti inviterer provstiets menigheder til en eftermiddag med gudstjeneste kaffe og oplæg om den Danske Kirke i Bangkok under overskriften "Et stykke af Danmark i Bangkok.

Gudstjenesten er ved provst Ulla Thorbjørn Hansen. Foredraget om provstiets støtteprojekt 2019-20 er en frisk beretning fra kandidatstuderende i interkulturelle studier Eline Petersen, Aarhus Universitet, som har været i praktik i Bangkok i forbindelse med studiet. Kirken er vært ved en kop kaffe/te med kage.

Dagens program starter med gudstjenesten kl. 13.30, hvorefter Eline Petersen fortæller. Der bydes på kaffe/te og kage af Agersø Kirke.

Før eller efter arrangementet vil der være mulighed for at nyde medbragt mad på øen eller eventuelt en forudbestilt menu på Agersø Kro.

Kirken kan nås på en kort spadseretur.

Færgen til øen afgår fra Stigsnæs kl. 13.00 (afgang hver hele time)

Færgen sejler retur fra Agersø kl. 16.30 (afgang hver time)

Alle er velkomne!

Eline Petersen fortæller om sig selv: Jeg har gennem min uddannelse altid interesseret mig meget for hvad kultur er, og hvad den betyder for folk. Derfor begyndte jeg i 2012 på min bachelor i Indien og Sydasien studier, og især her begyndte min store interesse for Asien at vokse. Min uddannelse har taget mig vidt omkring, den har bl.a. budt på et utal af rejser til Indien og samt semester i Varanasi, sommerskole i Nepal, et år i Norge, og nu senest, et semester i Thailand i praktik ved den Danske Kirke i Bangkok. Jeg endte helt tilfældigt i praktik i Bangkok. Efter at have fået afslag på nogle praktikansøgninger, var jeg i vildrede om hvordan, jeg ellers kunne finde en praktikplads i Asien. Så var det jeg huskede, at jeg engang havde set en dokumentar om de danske Sømands og Udlandskirker rundt omkring i verden, og så gav jeg det et skud, og sendte mails rundt til alle de danske kirker i Asien. Kirken i Bangkok var den eneste, der godt kunne bruge en praktikant. Min uddannelse var ikke åbenlyst relevant for en praktikplads i kirken, men jeg så kirken som et sted af kulturel vigtighed for de mange danskere i udlandet - et sted hvor dansk kultur blev skabt for dem, og det var også vinklen for mit praktikophold.

Christa Lund Herum, den dansk præst i Thailand fortæller om projektet, Tirsdagscafeen, som støttes, at den giver de unge et "helle", hvor de kan tale deres modersmål og dele glæder og frustrationer ved at bo i en fremmed kultur. Samtidig oplever de, at der er et sted, hvor vi altid har tid til at lytte til dem og støtte dem. Et par af dem er blevet personlige venner og holder kontakt, selv efter at de nu er rejst tilbage til henholdsvis Danmark og Sverige.

Tirsdagscafeen i Bangkok er et samarbejde mellem den svenske og den danske kirke og alle unge med forbindelse til Skandinavien er velkomne. Vi har prioriteret dette samarbejde med den svenske kirke for at nå længere ud blandt de unge, og vi er begge meget glade for samarbejdet. Det er de unge også. Vi har fokus på at nå ud til unge, som er bosiddende i Bangkok enten som studerende, i praktik eller i arbejde for kortere perioder, og så til rygsæksrejsende.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed