Nu kommer fuglene igen

Og lyset vælter pludselig ind

Det kommer gennem alle sprækker

Lyse nætter er tilbage

                                             Alberte Winding

Det begynder stille at komme, og vi mærker det på krop og sjæl, når blomsterne bryder op fra deres vinterhi, når solen giver os et strejf af lys og varme i ansigtet. Julen og julehyggen er lagt i kassen til næste år, og vi ser frem mod lyse nætter. Men foråret mærker vi vel egentlig kun, hvis vi åbner hoveddøren og bevæger os ud i terrænet? Hvis man sidder indenfor, kan man se det komme med sin øje, og jo vist, man kan mærke den varme sol ramme ruden og varme ens ansigt op, men helheden, forståelsen for naturen, den kommer vel kun, når vi bevæger os ind i den!

Sådan er det også med kristendommen. Det er først, når man begiver sig ind på vejen, der sker noget med én. Det er ikke noget man kan læse sig til, det er noget, man må prøve af.

Kristendommen, Gud, Jesus, treenigheden alle de fornemme titler og svært forståelige ord kan vel egentlig koges ned til; Gud er kærlighed. Tro er tillid til, det virker. Det kan man forholde sig til fuldkommen konkret. Tillid til, det virker, kan vi kun vise hinanden i den måde vi agerer med hinanden på.       Vi mennesker kan det helt særlige at bære kærlighed til hinanden. Tænk, at vi med et smil eller en håndsrækning kan få den anden til at føle sig anerkendt, set og måske gøre, så den anden husker én selv som et godt minde og holder fast på det. Handler det egentlig ikke om at være gode eksempler for de mennesker, der kommer efter os. Handler det ikke om, at den kærlighed, der er i blandt os, skal have lov til at stråle og omfavne os. Handler det egentlig ikke om at se et hvert menneske på sin vej, som man ser en selv.

Det er de små ting, der tæller.

Gud er kærlighed…. Tro er tillid til, det virker. 

 Sara