Barnedåb & Voksendåb

Dåb i Antvorskov Kirke

Du og dit barn kan blive døbt i Antvorskov Kirke

Vi holder dåb de fleste søndage kl. 10.00 og lørdagsdåb den første lørdag i måneden.

Ring til kirkekontoret på telefon 58 50 54 80 så aftaler vi dato og tidspunkt for dåben.

Ca. to uger inden dåben skal i kontakte præsten med henblik på en dåbssamtale. Her vil I tale om barnet, dåbsritualerne, salmer, særlige ønsker, m.m. 

 

 

 

Ved dåben bliver barnet medlem af kirken

Ved dåben takker vi Gud for vores barn, og vi beder Gud være med ham eller hende gennem hele livet. Barnet bliver velsignet og får Guds løfte om, at han altid vil følge det som sit eget barn med sin kærlighed og velsignelse. Barnet får en plads i det kristne fællesskab med alle dets traditioner.

Hvad siger jeg ja til?

Barnet bliver døbt på den kristne tro og får et fundament at stå på. Derfor svarer vi i dåben ja til den kristne trosbekendelse. Dåben er Guds gave, som forældre og faddere siger ja-tak til på barnets vegne. 

Det første, som vi siger ja til, er forsagelsen: At sige fra overfor alt ondt. Kristendommen taler realistisk om livet. Vi slipper ikke uden om det, som ødelægger og truer livet, ved at blive døbt. Men den kristne tro siger os, at vi ikke skal give efter eller give op. I trosbekendelsen siger vi fra med ordene: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.

Dernæst svarer vi ja til troen på Gud som far og skaber. Med dette ja udtrykker vi tillid til, at verden og selve livet er fra Gud og grundlæggende er skabt godt. Det tredje ja er et ja til troen på Jesus, Guds søn, hans liv og død og opstandelse. 

Det næste ja handler om nutiden. Helligånden betyder, at Gud er nærværende hos alle mennesker til alle tider. Det siges i dåben, at barnet modtager Guds ånd. Derefter svarer vi på barnets vegne ja til, at ville døbes på denne tro.

Hvem kan være faddere?

Når dit barn skal døbes, skal du vælge mindst to og højest fem personer, som skal være faddere. For at kunne være fadder, skal man selv være døbt i  den kristne dåb (i Folkekirken eller et anerkendt kristent trossamfund) og være fyldt 14 år.

Kirkekontoret har brug for oplysninger om  navne og adresser på fadderne.

De fleste oplever det som en stor ære og tillidserklæring at blive bedt om at stå fadder. Det mest almindelige er at vælge faddere, som du har tillid til, og som vil være en del af barnets liv i mange år.

Fadderens opgave

En fadder er vidne til dåben og skal tilse at barnet vokser op i den kristne tro. Det vil derfor være naturligt, at en fadder går i kirke med barnet en gang i mellem eller taler med det om tro og kristendom. 

At fadderne i øvrigt skal tage sig af barnet, hvis der sker forældrene noget, er en skrøne. Fadderne forventes at være en del af barnets liv, uanset om du er der eller ej. Hvis du vil lave en bindende aftale om, hvem barnet skal bo hos i tilfælde af din død, skal du i stedet oprette et såkaldt børnetestamente.

Gudmor og gudfar

En gudmor eller gudfar kalder man gerne den person, som bærer barnet til dåben. Det er for det meste en af fadderne. Det kan også være en af forældrene.

Voksendåb

Nogle voksne blev ikke døbt som børn, og får senere i livet et ønske om at blive døbt. Andre er opvokset i en anden religion og ønsker at konvertere til kristendom. Andre igen har længe været religiøst søgende og finder til sidst deres ståsted og ønske om dåb i folkekirken. Voksendåb bliver mere og mere almindelig i folkekirken.

Den voksne, som ønsker at blive døbt, kontakter kirkekontoret eller en præst. Som forberedelse til dåben mødes præsten og den voksne for at tale dåben igennem og aftale den forberedende dåbsundervisning. Der kan være mange grunde til, at man som voksen ønsker at blive døbt, og der er stor forskel på, hvilket kendskab man i forvejen har til kristendom. Derfor aftaler præsten og den voksne karakteren af den forberedende dåbsundervisning ud fra individuelle ønsker og forudsætninger.

(Kilde: folkekirken.dk)